FirePaperRun


Mit navn er Katrine Blinkenberg, og jeg står bag FirePaperRun.

Jeg er selvlært kunstner og gennem FirePaperRun afholder jeg workshops, hvor jeg lærer andre at skabe unika-værker i gips og ler. Du kan arbejde med skulpturer eller bygge en kop - og alt derimellem.


Vi afholder workshops for både private og for virksomheder. Keramikworkshops foregår i en container i det omårde, der hedder Ved Slusen i Sydhavnen København.


Oprindeligt er jeg uddannet cand.theol fra Københavns Universitet og blev i 2010 ordineret som præst i Folkekirken. Siden har jeg arbejdet som sogne- og feltpræst.


I 2022 valgte jeg at skifte karriere for at bruge min tid på kunst og for at skabe et rum, hvor du kan være kreativ og fordybe dig. At interagere med mennesker og skabe ting sammen er en evig kilde til glæde, og det er præcis, hvad du vil opleve under en skulpturtime, eller når vi arbejder med ler.Du lærer alle teknikker, så du kan fortsætte i eget regi bagefter. Og måske lærer du også noget om dig selv.